Kære alle naboer,
Følgende mail er blevet sendt til Ejendomskontoret her til formiddag:
Kære Ejendomskontor,
Jeg skriver til jer fordi gulvet i vores blok er ved at blive ødelagt.
Vedhæfter kan i se tre fotos fra igår. De viser, hvordan gulvet var vådt i flere timer. Der stod vandpytter, med vand der skummede af højt sæbeindhold.
Når der er så meget sæbe i overfladen klistrer gulvet bagefter. Det vil sige snavset sætter sig endnu hurtigere. Det er også både spild af sæbe og slemt at gå og lugte til bagefter.
Der er også et problem med samlingerne i gulvet, som løfter sig. Vinylen er dermed ikke tæt længere, og det er kun et spørgsmål om tid, før den begynder at gå helt fra.
Når man bare lægger et lag sæbevand ud på gulvet fjerner man ikke snavs. Det ses af billedet af det førhen lysegrå felt på gulvet. Det er nu brunt!
Vi må bede om, at der hurtigst muligt bliver gjort rigtig rent på vores gulv, så det både er hygiejnisk og pænt, samt at opgaven bliver udført på en måde, der ikke skader vores forholdsvis nye gulv.
På forhånd mange tak for hjælpen
Mange venlige hilsner
Tine Hechmann Jensen, blok 46
Birkhøjterrasserne 452 D
40 63 13 51
Desværre har jeg ikke mulighed for at inkludere de fotos, som er vedhæftet mailen. Men mon ikke de fleste selv så, hvordan gulvet så ud – og ellers kan i se mine fotos på husmødet på søndag (kl. 16)